Hån og raseri på twitter efter Adesanyas nederlag til Blachowicz

Adesanya var ubesejret før kampen mod Blachowicz. Det er han ikke længere. Foto: UFC

Twitter var kogende efter Jan Blachowicz forsvarede sin titel i letsværvægt med en pointsejr over mesteren i mellemvægt, Israel Adesanya.

Israel Adesanya var favorit, men polske Jan Blachowicz vandt en sikker pointsejr. På twitter kom fokus dog især på den tidligere mester i letsværvægt, Jon Jones.

Jones har længe haft en beef med Adesanya, og der har længe været spekuleret i en kamp mellem de to. Den spekulation er nok helt slut. Allerede under kampen langede Jones ud efter Adesanya på Twitter.

Det var blandt andet dette tweet herunder fra Israel Adesanya, der fik de to kæmpere til at starte en krig på ord. Det blev lagt op i oktober.

Stjerner rasende på kommentatorerne

Et andet stort emne på Twitter var de amerikanske kommentatorer, Joe Rogan, Jon Anik og Daniel Cormier.

Mange fans mente, at de tre kommentatorer var meget ensidig og konstant så kampen til Adesanyas fordel.

Og det var ikke kun fans, der mente det. Det samme gjorde flere af topkæmperne i UFC.

Ros til Blachowicz – og Adesanya

Når en titelkamp i UFC er tæt, så kan man være sikker på en meget stor debat om resultatet. Efter sejren til Blachowicz var der næsten ingen uenighed. Polakken vandt.

“Dare to be great,” var naturligvis en bemærkning, som Jon Jones også lige måtte kommentere.

Det sidste ord mellem de to er nok ikke sagt endnu.

Mads Burnell skal op imod en kopi af sig selv – på papiret

Saul ‘Hangman’ Rogers har nærmest en identisk statistik med Mads Burnell. Foto: Bellator Instagram.

I april møder Mads Burnell engelske Saul Rogers i Bellator 255. De ligner på ingen måder hinanden, men deres rekordlister er nærmest identiske.

Den ene er hvid og har ingen tatoveringer, den anden er sort og er dækket med tatoveringer.

Umiddelbart er de meget forskellige, men der er utrolig mange ligheder mellem Mads Burnell og Saul ’Hangman’ Rogers, ja, deres kampe i MMA ligner næsten en kopi af hinanden.

Burnell har vundet 14 kampe og tabt tre, og Rogers har akkurat den samme statistik, inden de mødes den 2. april i byen Uncasville i den amerikanske stat, Connecticut.

Desuden er udfaldet af kæmpernes kampstatistik også utrolig ens.

Reklame: Kastaniens DNA blev nomineret til årets krimi i 2019. Kun 99,95 kr. i din boghandler – eller 119,95 lige her hos saxo.com.

Burnell har vundet otte kampe på submission, en på KO og fem på decision.

Rogers har vundet ni kampe på submission, en på KO og fire på decision.

Med tilsammen 17 sejre på submission er det indlysende, at det er to specialister på gulvet, der kommer til at stå over for hinanden.

Desuden var Burnell og Rogers seneste kampe på samme stævne i Paris d. 10. oktober, hvor de begge vandt i første omgang.

Og herefter stopper de ens træk mellem den 27-årige Burnell og 31-årige Rogers.    

Se hele kampen, hvor Rogers stoppe sin modstander i Paris ca. 17.30 i klippet herunder:

Burnell på træningslejr i Las Vegas

Nyheden om kampen mellem Burnell og Rogers kom i går, men kampen er endnu ikke officiel, og danskeren har ikke kommenteret på opgøret endnu.

Lige for tiden befinder han sig i Las Vegas, hvor han blandt andet er blevet trænet af Dennis Davis, der er cheftræner i MMA hos Xtreme Couture – et af de absolut førende MMA gyms i verden.

Læs også: En vital ændring vil øge chancen for dansk succes i MMA

Mads Burnell har vundet fem kampe i træk. Herunder er hans debut i Bellator ved stævnet i Paris.

Og herunder hele kampen, der starter ca. 17.45 i klippet.

Debat: En vital ændring vil øge chancen for dansk succes i MMA

Burde toppen af dansk MMA træne sammen i stedet for hver for sig? Foto: Dolly Clew, Cage Warriors, Damir Hadzovic.

Hvad kan gøres for at sikre bedre resultater for de danske MMA-kæmpere? En vital ting virker oplagt, men vil kæmperne?

Kan MMA i Danmark lære noget af det danske badmintonlandshold?

Ja. Helt sikkert.

I Brøndby Hallen træner de bedste danske badmintonspillere sammen. Den største stjerne er naturligvis Viktor Axelsen, der for et par år siden blev verdensmester og som sidste år vandt All England.

Og dansk succes i badminton er næsten blevet noget, vi forventer.

Men det er faktisk vildt, at vi forventer det. For badminton er en gigantisk sport i Asien, hvor millioner af mennesker svinger ketsjeren. Talentmassen er dermed markant større i Asien, men alligevel har Danmark opnået flotte resultater år efter år.

Årsagen er den kultur, der er opbygget blandt eliten i dansk badminton. Mottoet for træningen i Brøndby Hallen er: “Danmark mod verden”.

Hvorfor er det ikke sådan et motto i dansk MMA?

Coronakrisen har blot tydeliggjort situationen. Det har været svært at rejse ud, men toppen af dansk MMA har alligevel ikke samlet sig til sparring mod hinanden.

Mark O. Madsen lavede en træningslejr for kæmpere i Skandinavien, hvor blandt andet Damir Hadzovic deltog. Foto: Mark O. Madsen.

Der kunne ellers laves en heftig gruppe med kæmperne fra UFC, Bellator samt andre kæmpere på meget højt niveau.

The best of the best

I Badminton står profilerne på skuldrene af hinanden. Viktor Axelsen blev presset af Jan Ø. Jørgensen. Jan Ø. Jørgensen blev presset af Peter Gade. Peter Gade blev presset af Poul-Erik Høyer, osv. Og det er faktisk systemet i næsten alle sportsgrene. Man har et landshold, hvor de største talenter kommer med og mærker niveauet.

I dansk MMA er der ingen national fødekæde. Men hvorfor ikke skabe en form for ”landshold”, hvor de bedste træner med de bedste, og hvor talenter kan komme med ind imellem?

Det kunne sættes op på mange måder. Det kan næppe blive en daglig træning, men der vil ofte kunne laves samlinger, der kunne gå på skift mellem klubberne.

Det er velkendt, at der i kampsport er en enorm konkurrence mellem klubberne. Men kæmperne vil jo stadigvæk være tilknyttet deres klubber. Hvis der kunne findes fælles fodslag om at samle de bedste, så vil det gøre alle kæmperne bedre.

Reklame: Kastaniens DNA blev nomineret til årets krimi i 2019. Kun 99,95 kr. i din boghandler – eller 119,95 lige her hos saxo.com.

Hvis Damir Hadzovic, Nicolas Dalby, Mark O. Madsen, Mads Burnell, Søren Bak, Louis Glismann, Jonas Mågård, osv. kunne samles regelmæssigt, så ville sparringen blive på et ekstremt højt niveau, og hvis den flok kunne samles, så vil det kunne tiltrække kæmpere fra den øverste hylde fra Europa, og dermed ville sparringen blive endnu bedre.

Lige nu har modstanderne jo en kæmpe fordel, når de træner i American Top Team, Elevation Fight Team, Xtreme Couture, og hvad de store gyms ellers hedder. Fordelen i USA er den daglige sparring mod kæmpere på øverste niveau.

Lige nu kan der skabes sådan en base i Danmark, hvis viljen er der.

Hård sparring gjorde Kessler til Kessler

Den største succes i dansk kampsport er stadigvæk Mikkel Kessler.

Han var et stort talent, men han var samtidig heldig, for han trænede i CIK, hvor niveauet var ekstremt højt i de år.

Mikkel Kessler efter sin sejr over Carl Froch i 2010. En af de bedste boksekampe nogensinde på dansk grund. Foto: Brian Mathiassen

Kessler sparrede med Frank Olsen, Mads Larsen og Rudy Markussen. Samtidig kunne promotor Mogens Palle sende sine boksere til udlandet, og han kunne betale sparringspartnere til Danmark. Fx var Glen Johnson forbi.

Var Kessler kommet så langt, hvis ikke han havde haft den hårde sparringen hver dag? Jeg tvivler, eller jeg har faktisk meget, meget svært ved at tro, at han havde opnået sine resultater uden en fantastisk daglig sparring.

Af indlysende grunde har dansk MMA ikke en Mogens Palle. Folk må klare sig selv, og derfor burde interessen for et samarbejde være tilstede.

Læs også: ENDELIG! FØRSTE MMA-KAMP MED EN DANSKER I 2021 ER PÅ PLADS

Endelig! Første MMA-kamp med en dansker i 2021 er på plads

Jonas Mågård pryder plakten til det kommende stævne i Polen. Credit: FEN

Der har været stille i dansk MMA i 2021. Men nu blæser det igen, og en dansker skal atter i aktion, når Jonas ’Shark’ Mågård forsvarer sin titel hos det polske forbund, FEN.

Jonas Mågård leverede en fremragende præstation, da han i slutningen af november vandt på udebane i Polen, og samtidig erobrede han bæltet i bantamvægt hos forbundet FEN.

Og den 28-årige dansker hviler ikke på triumfen. Han er klar til et hurtigt titelforsvar.

Reklame: Kastaniens DNA blev nomineret til årets krimi i 2019. Kun 99,95 kr. i din boghandler – eller 119,95 lige her hos saxo.com.

D. 27. marts i byen Lodz skal han atter i buret, som er det samme sted, hvor han vandt i november. Hvem han skal møde er endnu ikke offentliggjort. Dkfight har været i kontakt med Jonas Mågård, men han vil gerne vente med at give et interview indtil modstanderen er blevet meldt ud.

Der er dog ingen tvivl om, at Jonas Mågård ser frem til kampen. Det fastslog han på Facebook i dag.

Time to release the SHARK 🦈Who is with me March 27th #teamshark📸: @akiravisuals #champ #fight #mma #poland #denmark #fen #sweden #bjj #kickboxing #boxing #k1 #wrestling #fit #vegan

Slået op af Jonas "Shark" Mågård. MMA FighterMandag den 22. februar 2021

Forrig kamp endte i en skandale

FEN har gjort en optakttrailer klar til det kommende stævne. Se herunder:

Jonas Mågård har været inde i en forrygende stime. Han har vundet 11 af sine seneste 12 kampe. I sine fire sidste kampe har han slået modstandere med en positiv rekordliste.

Jonas Mågård fik stor opmærksomhed blandt de polske mma-fans, da han vandt over polakken, Sebastian Romanowski.

For det første blev Romanowski sat på plads i alle fem omgange, og for det andet valgte kamplederen faktisk at stoppe polakken, hvorefter han startede kampen igen. Det fik Mågård til at kalde dommeren korrupt.

Læs og se hele sagen her.

Forhåbentlig kommer der snart flere datoer på danskere i aktion. Forleden teasede Nicolas Dalby for en kamp i horisonten, men intet er officielt på plads endnu.

LÆS OGSÅ: SÅ MASSIVT ET SPRING TAGER DALBY PÅ RANGLISTERNE EFTER SEJR I UFC

Video: Kæmpe skandale, da Jonas Mågård vandt titel i Polen!

Kamplederen stoppede kampen, Mågård troede han vandt, men sådan gik det ikke. Foto: @FEN

Jonas Mågård vandt lørdag aften titlen i bantamvægt hos det polske forbund FEN. Men kampen vil blive husket for en kæmpe skandale.

Skandale. Så enkelt kan det siges.

Jonas Mågård var fremragende mod sin polske modstander, Sebastian Romanowski, og i tredje omgang sendte han polakken i dybt groggy i gulvet.

Mågård var straks over sin modstander og sendte en byge af slag afsted. Det fik kamplederen til at stoppe kampen. Naturligvis stoppede Mågård sine slag, men straks efter satte kamplederen igen kampen i gang!

Officials havde åbnet op ind til buret, men måtte skynde sig at lukke det til igen. Selv nummerpigerne sad og rystede på hovedet.

– Jeg kommer til Polen, kæmper mod hjemmebanefavoritten i fem omgange af fem minutter, samt en korrupt kampleder, beklager, men det viser, hvad jeg er lavet af, sagde Jonas Mågård, da han blev interviewet efter kampen.

– Jeg mærkede kamplederens hånd på min ryg, og jeg troede, at kampen var slut. Selv buret blev åbnet. Men det er, hvad det er. Jeg er nød til at kæmpe, så jeg kan tage folks fucking hoveder af, og det var jeg klar på.

– Det havde selvfølgelig set bedre ud på min rekordliste med en knockoutsejr, men jeg tager meget gerne denne sejr uanset hvad.

Se den vanvittige situation og skandale i klippet herunder.

Jonas Mågård leverede en fantastisk kamp

På trods af skandalen, så står Jonas Mågård tilbage med en utrolig præstation, hvor han dominerede i samtlige fem omgange.

Sebastian Romanowski fik i første omgang afværget en nedtagning, og var i stedet tæt på at fange Mågård i en guillotine choke. Men bortset fra det, så blev der sat et rød-hvidt dansk stempel i hovedet på polakken.

LÆS OGSÅ: SÅ MASSIVT ET SPRING TAGER DALBY PÅ RANGLISTERNE EFTER SEJR I UFC

Mågård fik igen og igen taget Sebastian Romanowski ned. Og polakken havde meget svært ved at komme op. I trejde, fjerde og femte omgang kan han ikke op, når først Mågård fik ham ned.

I den stående del af kampen virkede Mågård klart til at have mest punch i næverne, og han ramte flere gange Sebastian Romanowski med hårde hooks. Især det, der sendte polakken i gulvet i tredje omgang.

Det var en regulær mandfolkpræstation i fem omgange, og det må også være en vigtig lektie for Mågård. Nu har han prøvet en kamp på fem omgange, og han ved, at han har en tank, der kan klare distancen.

Reklame: Kastaniens DNA blev nomineret til årets krimi i 2019. Kun 99,95 kr. i din boghandler – eller 119,95 lige her hos saxo.com.

Hvad nu Mågård?

Jonas Mågård blev spurgt, hvad fremtiden er for ham? Han gav ikke et klart svar. Men ded den præstation han viste, og med den præstation han leverede i marts i Cage Warriors, så må næste skridt være et af de store forbund. Måske Bellator eller UFC.

LÆS OGSÅ: MÅGÅRD I INTENS INDVEJNING I POLEN – ANDRE I REGULÆR SLÅSKAMP

Belletor virker nok mere realistisk end UFC, men det er slet ikke umuligt med UFC. Umiddelbart har Bellator betalt mere til de europæiske kæmpere, og Bellator laver stævner i Europa, hvad UFC ikke har gjort siden coronakrisen startede.

En ting er sikkert. Jonas ‘Shark’ Mågård fik en kæmpe skalp på sit CV, og kan kalde sig champ i bantamvægt hos FEN. Sådan!

Sebatian Romanowski og Jonas Mågård. Kampplakaten til FEN 31. Foto: @FEN

Mågård i intens indvejning i Polen – andre i regulær slåskamp

Mågård kan få titlen som champ hos det polske forbund FEN, hvis han vinder. Foto: FEN – instagram

Jonas Mågård sendte et yderst nedstirrende blik til polske Romanowski til indvejningen, der også bød på et ægte intens brawl.

Jonas ‘Shark’ Mågård ramte præcist kravet til bantamvægt ved indvejningen før FEN 31 i den polske by Lodz. Han vejede 61,2 kg, der er den tilladte vægt, og da der kæmpes om titlen hos FEN, måtte vægten ikke overstiges. Mågård kunne i afslappet stil vise musklerne frem, men kort efter blev stemningen mere intens.

For bagefter stod danskeren ansigt til ansigt med sin modstander, Sebastian Romanowski. Der var ingen håndtryk, og polakken gik meget tæt på Mågård, som stod med hænderne løftet op.

LÆS OGSÅ: SÅ MASSIVT ET SPRING TAGER DALBY PÅ RANGLISTERNE EFTER SEJR I UFC

Sådan stod de i nogle sekunder, og så trådte danskeren et lille skridt frem, så de nærmest ikke kunne komme tættere på hinanden før de stødte sammen.

Den 30-årige Romanowski smilte lidt, og kort efter var seancen slut, hvorefter de gik væk uden skærmydsler.

Se deres møde ansigt til ansigt herunder. Det begynder 15.55 i klippet.

Titelkampen er ukendt territorium

Det er første gang, at Mågård skal i kamp i Polen, og det er første gang, at han skal i buret, hvor kampen er sat til fem omgange, da det er en titelkamp.

Tiden må vise, om konditionen rækker til fem omgange. Det tyder alt på. Mågård har vundet ti af sine seneste elleve kampe.

I marts havde han en kamp mod engelske Liam Gittins ved Cage Warriors 112. Gittins havde en rekordliste, der sagde ubesejret i fem kampe, men efter mødet med dansken var der tilføjet et nederlag.

Se kampen herunder, som Mågård dominerede og vandt på point.

Vidste ikke, at det blev en titelkamp

Da Jonas Mågård fik tilbudt kampen, var han ikke klar over, at det var med titlen på højkant. Det fremgår af det interview, som FEN har lavet med danskeren i Polen. Se hele interviewet herunder.

Men han kender sin modstand, og Mågård er sikker på, at Sebastian Romanowski har masser af hjerte. Med andre ord: Det bliver en hård kamp.

Sebastian Romanowski har vundet sine seneste tre kampe. Alle på point. Hans styrker virker til at være i den stående del, og hvis Mågård kan få kampen på gulvet, så ser du ud til at være en klar fordel for danskeren.

Sebastian Romanowski har 14 sejre, 8 nederlag og en uafgjort kamp. Han står til at være 176 cm, men virkede lavere end Mågård til indvejningen, der er 173 cm.

Du kan se kampen på dette link. Stævnet koster omkring 60 kr., og hvis du køber fra det vedlagte link, så støtter du samtidig Jonas Mågård. Eller find link fra Mågårds Instagram lige her.

Stævnet starter kl. 20. Der er otte kampe på programmet, og Mågård er den tredje sidste.

Intens brawl til indvejningen

Hvis du skal se Mågårds kamp, så se også kampen inden da. For der er lagt op til en rigtig intens herrefight mellem Łukasz Borowski og Paweł Trybała.

LÆS OGSÅ: DISSE ORD SÆTTER DALBYS MODSTANDER PÅ NEDERLAGET I NAT

De to røg i totterne på hinanden til indvejningen, og det er sjældent, at vagterne tager så hårdt fat i kæmperne. Borowski blev ligefrem kastet hårdt i gulvet, mens Trybala fik talt vagterne til ro. Og de to kæmpere var altså ikke små fnug, de stiller op i light heavyweight.

Se situationen herunder.

Reklame: Kastaniens DNA blev nomineret til årets krimi i 2019. Kun 99,95 kr. i din boghandler – eller 119,95 lige her hos saxo.com.

Så massivt et spring tager Dalby på ranglisterne efter sejr i UFC

Der er god grund til et stort smil. Dalby er strøget frem på ranglisterne i MMA. Foto: @cagewarriors – Dolly Clew.

Han kom, så, sejrede og tog et massivt spring på ranglisterne. Sådan er konklusionen efter Nicolas Dalbys sejr natten til søndag over Daniel Rodriguez.

Nicolas Dalby har holdt lidt afslapning i USA efter sin kamp ved UFC 255, men på ranglisterne har han ikke ligget stille. Tværtimod. Her han har taget et voldsomt spring.

Det største spring sker hos fightmatrix.com. Her rykker Dalby 27 pladser frem og ligger nu nummer 37 i verden i weltervægt.

Foto: Fightmatrix.com

Hans bedste placering på den rangliste kom sidste år, hvor han efter sin sejr over Alex ‘Cowboy’ Oliveira ved UFC Fight Night i Royal Arena var oppe som nummer 31 på ranglisten.

LÆS OGSÅ: DISSE ORD SÆTTER DALBYS MODSTANDER PÅ NEDERLAGET I NAT

Før kampen mod Daniel Rodriguez sagde Dalby således til Dkfight om ranglisterne, hvis han vandt.

– Så er jeg tilbage, til der hvor jeg var efter sejren over Alex Oliveira i Royal Arena. Så der er en god mulighed for at springe frem.

Den vurdering var helt rigtig.

Se hele ranglisten her.

Ryger helt op som nummer 28 i UFC

Hos World MMA Rankings tager Dalby også et massivt spring. Før weekendens kamp var han ikke i top-50, men nu ligger han nummer 36. Den rangliste gælder for kæmperne inden for alle forbund.

Foto: World Ranking MMA

World MMA Rankings har også en rangliste kun for kæmperne i UFC. Her ligger Dalby nummer 28. Og dermed er Dalby lige nu den danske kæmper, der ligger højest på ranglisten. I letvægt ligger Mark O. Madsen nummer 38.

Se Dalbys placering her.

Foto: World Ranking MMA

Og tendensen fortsætter. Hos tapology.com tager han igen et godt spring frem. Før kampen lå Dalby nummer 41, og nu ligger han nummer 34.

Se hele listen her.

Se hele listen over weltervægt her. Foto: tapology.com

Top 15 i UFC er det første mål

Det er rigtig godt med placeringerne hos de forskellige ranglister, men der er kun én liste, der tæller, når man er kæmper i UFC. Og det er naturligvis UFC’s egen rangliste.

LÆS OGSÅ: YES! DALBY VINDER I LAS VEGAS EFTER STÆRK OG KLOG INDSATS

Den starter fra top 15, og netop top 15 er det første mål, Dalby har i nær fremtid. Målet fremstår på hans Instagram profil, og han slog det fast igen efter sejren over Rodriguez.

– Jeg føler helt sikkert, at jeg har evnerne til at være med i top 15 eller top 10, sagde han ifølge mmajunkie.com og fortalte, at han selv vurderede, at hans kondition var en af de absolut bedste i vægtklassen.

Snart vender Nicolas Dalby sikkert tilbage i træningslokalet. Han har dog vist, at der er plads til lidt ferie i USA. Se herunder.

Disse ord sætter Dalbys modstander på nederlaget i nat

Daniel Rodriguez og Nicolas Dalby ansigt til ansigt ved indvejningen i fredags. Foto: @ufc

Daniel Rodriguez fandt Nicolas Dalbys sejr i nat tvivlsom, men amerikaneren måtte se nederlaget i øjnene på sit hotelværelse.

Med en tydelig skramme under øjet, satte Daniel Rodriguez ord på nederlaget til sin danske overmand. Amerikaneren sad i en hvid T-shirt på sin seng på et hotelværelse og lavede et statement til sin profil på Instagram.

– Dalby vandt kampen. Antageligvis, kan man sige. Hvis du kigger på tallene, så vil jeg sige, at jeg vandt.

Rodriguez har ret i, at der kan findes tal, der vil bakke hans påstand op, men Dalby var den mest aggressive i det meste af kampen, og alle tre dommere ved UFC 255 i Las Vegas havde ’Lokomotivo’ som vinder.

Billede
Her er dommersedlerne fra opgøret mellem Rodriguez og Dalby. Foto: @ufc

Rodriguez virkede skuffet, men ikke rasende, da Dalby fik rakt armen i vejret af kamplederen, efter afgørelsen blev annonceret.

Se herunder.

Vil komme tilbage stærkere

Rodriguez var favorit op til kampen. Han fik sin debut i UFC i februar og havde kæmpet tre kampe i verdens største forbund før kampen mod Dalby.

Amerikaneren havde vundet alle tre kampe, men danskere gav ham det første nederlag i UFC.

– Det er, hvad det er. Jeg er stadigvæk i UFC, og jeg vil stadigvæk kæmpe. Jeg vil stadigvæk levere et røvfedt show, sagde han på Instagram.

YES! DALBY VINDER I LAS VEGAS EFTER STÆRK OG KLOG INDSATS

– Måske gjorde jeg ikke nok i dommernes øjne denne gang. Men, fuck det, det er, hvad er det, og jeg kommer tilbage stærkere.

Nicolas Dalby sagde på pressemødet efter kampen, at det var meget tæt opgør. Han mente, da kampen lige var slut, at afgørelsen ville blive 50-50. Han mente, at der var nogle åbninger i kampen, han ikke fik udnyttet, men naturligvis var han tilfreds med sejren.

Se hele interviewet til pressemødet herunder.

Nicolas Dalby har nu vundet 19 kampe, tabt 3, én er endt uafgjort og to kampe er erklæret no contest.

Reklame: Kastaniens DNA blev nomineret til årets krimi i 2019. Kun 99,95 kr. i din boghandler – eller 119,95 lige her hos saxo.com.

Yes! Dalby vinder i Las Vegas efter stærk og klog indsats

Nicolas Dalby vandt med hårde spark, kondition og klog taktik over favoritten, Daniel Rodriguez. Foto: @ufc

Nicolas ‘Lokomotivo’ Dalby kæmpede med en klog strategi og vandt fuldt fortjent over Daniel Rodriguez på point.

Nicolas Dalby fik en stor skalp i UFC, da han i nat ved UFC 255 vandt over Daniel Rodriguez i Las Vegas efter en klog og stræk indsats.

Den hårdtslående amerikaner havde vundet alle sine tre kampe i UFC, men Dalby fik slettet den statistik, og samtidig har bookmakerne måske tabt nogle penge, for de havde Rodriguez som en stor favorit.

Allerede under opvarmningen var danskeren i fuld fokus. Han viste glimt af forsøg på nedtagninger, og det blev også en af nøglerne i kampen.

Se herunder.

https://twitter.com/UFCEurope/status/1330305676032270338?s=20

Dalby kom først ind i APEX hallen til nationalmelodien “Der er et yndigt land” og med Dannebrog over skuldrene.

https://twitter.com/UFCEurope/status/1330318833517801472?s=20

I buret begyndte den berømte ring announcer Bruce Buffer at råbe kæmpernes navne op, og Dalby virkede fuld fokuseret på den opgave, der stod over for ham.

1. omgang med hård træffer

Kampen gik i gang, og med sin eminente sparketeknik indledte danskeren kampen fra distancen, og holdt sig fra at tage et regulært slagsmål med Rodriguez.

Og amerikaneren blev måske lidt for fokuseret på Dalbys spark, for lige pludselig krydsede danskeren med en højre, der næsten sendte Rodriguez i gulvet. Fremragende sekvens.

Se slaget herunder.

https://twitter.com/UFCEurope/status/1330320368742129665?s=20

Dalby fortsatte sin taktik med at kæmpe fra distancen, og flere gange slog Rodriguez huller i luften, når Dalby fjernede sig fra slagene.

Amerikaneren kom dog godt igen de sidste 30 sekunder, og fik Dalby presset tilbage.

Alt i alt en lige omgang, men Dalby var mest agressiv.

2. omgang med klog taktik

Dalby fortsatte med at kæmpe fra distancen, og Rodriguez forsøgte med en nedtagning. Det endte i stedet med en clinch, hvor Dalby fik en træffer ind på vej væk.

Dalby havde måske mærket, at Rodriguez ikke havde en stor styrke i clinchen, for kort efter forsøgte Dalby selv med en nedtagning. Den kom ikke, men han virkede stærkeste i clinchen.

Samtidig begyndt Dalby at leve op til sit øgenavn: “Lokomotivo”. Amerikaneren hev efter vejret, mens Dalby kørte på. Men med fornuft. Og Rodriguez ligende en mand, der stod i en kamp, der var blevet helt anderledes, end havde regnet med.

Dalby ramte flere gange med sine spark og forsøgte i slutningen af omgangen med endnu en nedtagning. Den kom ikke, men det betød, at Rodriguez fik respekt for Dalbys nedtagningsforsøg.

3. omgang med dansk overskud

I starten af omgangen var Dalby tæt på at ramme med en hård træffer. Og igen holdt danskeren sin distance. Hvilket helt klart var til hans fordel.

Det var konstant Dalby, der gik frem. Dalby fintede nedtagninger og Rodriguez virkede forvirret. Samtidig stod amerikaneren på flade fødder, mens Dalby fødder fløj gennem luften med spark.

Dalby forsøgte med flere nedtagninger. Desværre kom den aldrig, men han var helt sikkert den aggressive, og den kendte kommentator Joe Rogan fastslog, at Dalby vandt den tredje omgang.

Rodriguez løftede armen i vejret, da kampen sluttede, men det var alt for tidligt. Se herunder.

Vandt med alle dommerstemmer

Kæmperne stod klar med kamplederen imellem sig, og Bruce Buffer råbte afgørelsen op: “30-27, 29-28, 29-28 and the winner Nicolas ‘Lokomotivo’ Dalby!”

Dalby var naturligvis mega glad, og Rodriguez så en smule overrasket ud, men de to kæmpere takkede høfligt hinanden for kampen.

Se den glade Dalby herunder.

Lige efter kamp en gav Dalby denne reaktion.

https://twitter.com/UFCEurope/status/1330332992934436864?s=20

Lyn-analyse af kampen

Det var helt klart en tæt kamp, og på udebane i Las Vegas mod en amerikaner skal der stadigvæk noget til at få sejren på point. Og Dalby vandt den klart. Rodriguez fik aldrig gang i det slagsmål, han ønskede – og det var Dalbys kloge taktik, der sikrede det.

DALBY KLARER VÆGT – OG MODSTANDEREN HAR BARSK FORUDSIGELSE

Sejren er vital for Dalby. For det første bringer det ham højt op på ranglisterne, og han kan hurtigt komme i spil til en større kamp.

For det andet fik han oprejsning fra kampen på Fight Island, og for det tredje er der sikkert en kontraktforhandling med UFC inden længe, der ville et nederlag i nat måske være endt med at exit fra det største forbund i verden.

Reklame: Kastaniens DNA blev nomineret til årets krimi i 2019. Kun 99,95 kr. i din boghandler – eller 119,95 lige her hos saxo.com.

Dalby har set nattens modstander an og sender en advarsel

Hele MMA-Danmark hepper med, når Nicolas Dalby i nat atter går i buret. Foto: @cagewarriors – Dolly Clew

Nicolas Dalby har en advarsel til Daniel Rodriguez. Dalbys hænder har det rigtig godt og er klar til at hagle slag afsted.

Dalby og Rodriguez stod i går ansigt til ansigt for første gang. Dalby havde Dannebrog over skuldrene og blikket stift rettet på sin modstand. Der var ingen håndtryk, men begge lavede et respektfuldt nik til den anden. Dalby har respekt, men han er ikke skræmt og giver en advarsel på forhånd.

– Mine hænder har det rigtig, rigtig godt, siger Nicolas Dalby til Dkfight.

Rodriguez viste i sin seneste kamp, at han kunne tage rigtig mange slag. Et sving sendte ham i gulvet i første omgang, og modstanderen overdængede straks Rodriguez med slag, men alligevel formåede amerikaneren at komme op, og i stedet stoppede han sin modstander.

Heldigvis er Dalbys hænder klar på at sende endnu flere slag afsted.  

– Han bliver ikke nem at stoppe. Men hvis det kræver 25 slag i træk, så er der plads til det.

Sådan her så det ud, da Rodriguez og Dalby mødte hinanden.

https://twitter.com/UFCEurope/status/1329865400767672324?s=20

Dalby har set en mulighed mod Rodriguez

Oprindeligt var Orion Cosce modstanderen til UFC 255. Men han blev skadet, og i stedet blev kampen mod Daniel Rodriguez, der også havde en modstander, der trak sig med en skade.

Og byttet med Rodriguez i stedet for Cosce vækker kun begejstring.

– Jeg tænkte fedt. Han kommer til at lave en mere seværdig kamp.

– Han kommer for at slås og for at være en del af en kamp, hvor der er masser af action. Og det giver mig muligheder for at kunne afslutte.

Hvad tænker du på?

– Jo mere offensiv en fighter er, desto flere åbninger kommer der, konstaterer Dalby.

– Han har en ret oprejst stil. Han har også en baggrund fra Muay Thai. Han er en udpræget striker, og wrestling er helt klart hans svaghed.

– Han lader sig nemt trække ind i et slagsmål. Han kan godt lide at bytte slag. Bliver han slået, så vil han give igen lige med det samme.

Det bliver med garanti et brag, når disse to mænd tørner sammen. Foto: @ufc

Det fjollede spørgsmål

Dalby er ikke den eneste, der har sendt en advarsel. Rodriguez er sikker på, at han vil stoppe danskeren.

– Jeg skal bare ud og kæmpe en dominerende kamp. Jeg kommer til at afslutte kampen, så hurtigt jeg kan. Jeg vil bare være tålmodig og lad ham komme til mig.

– Jeg ved, at jeg vinder på knockout, det er bare et spørgsmål om hvornår i kampen, har Daniel Rodriguez udtalt til ufc.com.

DALBY: DET HER BETYDER LØRDAGENS UFC-KAMP FOR MIN KARRIERE

Daniel Rodriguez har haft 14 kampe. Han har et nederlag, der kom på en split decision. Resten har han vundet. Syv på KO/TKO, fire på submission og to på point.

Vil du prøve at stoppe ham eller blive det en kamp, der går tiden ud?

– Det er et fjollet spørgsmål, for alt kan ske, siger Nicolas ‘Lokomotivo’ Dalby med et smil, og gør det klart, at han er klar på tre hårde omgange.

– En af mine forcer er min udholdenhed. Jeg er her for at vinde den her kamp. Det er lige meget hvordan. Det vigtigste er, at jeg vinder.

– Jeg vil gerne vinde kampen overbevisende, og det kunne være fedt, hvis det blev sluttet af på et smukt head kick.

Reklame: Træf de rigtige og mest sikre beslutninger. Køb her – 184,95

UFC 255 afholdes i UFC’s egen bygning, der hedder APEX, og som ligger lidt uden for Las Vegas. I APEX står en fast octagon. Men den er mindre end et normalt bur.

VIDEO: EFTER I NAT KAN OND MEGAKAMP BLIVE EN REALITET I BELLATOR

– Det er ikke noget problem. Nu har jeg ikke målt det med en tommestok, men jeg tror, at det er samme størrelse som i Cage Warriors, fortæller Dalby, der har haft syv kampe hos Cage Warriors i sin karriere.

– Og det kan godt være, at det er et mindre bur, men det er helt sikkert større end i Rumble Sports, griner Dalby med henvisning til sin klubs lokaler.

Reklame: Støt Nicolas Dalby i UFC – køb en T-shirt her.

Og til sidste en god advarsel. Husk at sætte vækkeuret. Nicolas Dalby går ifølge Viaplay i buret klokken 2 natten til søndag.

Reklame: Kastaniens DNA blev nomineret til årets krimi i 2019. Kun 99,95 kr. i din boghandler – eller 119,95 lige her hos saxo.com.

Nyheder om dansk kampsport