Dalby får slettet nederlag i UFC! Modstander taget for doping

Plakaten til kampen mellem Nicolas Dalby og Jesse Ronson i UFC. Ronson er nu blevet taget for doping. Foto: @ufc – instagram

I slutningen af juli tabte Nicolas Dalby til Jesse Ronson ved et stævne i UFC. Men en dopingdom til Ronson betyder, at Dalby ikke længere står som taber.

UFC-kæmperen Jesse Ronson fra Canada har fået en dom på 20 måneders karantæne for brug af doping.

Det får betydning for Nicolas ’Lokomotivo’ Dalby.

Det fastslår MMA-journalisten Marc Raimondi, der arbejder for ESPN, der sender UFC i USA.

Nicolas Dalby får dermed ikke tildelt sejren, men kampen kommer nu til at stå som NC – no contest – i statistikken.

Testen taget få dage før kamp

Jesse Ronson er blevet testet positivt for et steroid. Det er en test uden for konkurrence. Testen blev taget den 22. juli, hvilket var få dage før, han slog Nicolas Dalby på Fight Island.

Kæmperne ankom til Fight Island flere dage før stævnet, og testen må angiveligt være taget i Abu Dahbi, hvor Fight Island ligger. Testen blev foretaget af USADA, det amerikanske svar på Anti Doping Danmark, og USADA står får en uafhængig dopingkontrol året rundt af UFC-kæmperne.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er image-12.png
Reklame: Den anmelderroste bog om Barack Obama kan købes her hos saxo.com

Hele USADA’s udmelding om Jesse Ronsons dopingtest kan læses her. Det fremgår blandt andet, at han har fået reduceret sin straf, da han har samarbejdet med USADA.

DALBY: DET HER BETYDER LØRDAGENS UFC-KAMP FOR MIN KARRIERE

Jesse Ronson siger, at præparatet må være kommet i hans krop ved et uheld.

“This has turned my world upside down as it’s a 20-month suspension. I haven’t slept much and have been sick to my stomach as I would never knowingly or purposely take a banned substance,” skriver han på de sociale medier.

Læs hele hans forklaring herunder:

Vidste UFC, at der var en positiv dopingtest?

Lyn-analyse:

Det virker besynderligt, at Jesse Ronson kom i kamp, når der var en positiv dopingtest. Måske er forklaringen, at testen var blevet taget, men selve analysen var ikke blevet gennemført.

Men det lyder i så fald mystisk, da analyserne kan gennemføres hurtigt, og det må være i alles interesse, at dopingsnyderne ikke får mulighed for at komme i kamp.

Hvis UFC har vidst, at der var en positiv dopingtest og alligevel sendt Ronson i aktion mod Dalby, så er det dybt forkasteligt.

Dkfight mener, at det virker meget tvivlsomt, at Jesse Ronson har fået et anabolt steroid i kroppen ved et uheld så få dage før en kamp. Ronson har primært kæmpet i letvægt, og kampen mod Dalby var i vægtklassen over, weltervægt.

Dkfight har forsøgt at få en kommentar fra Nicolas Dalby. Han skal på lørdag atter i kamp, når han til UFC 255 i Las Vegas skal møde amerikaneren Daniel Rodriguez.

Reklame: Det er ikke UFC, men Kastaniens DNA vil overraske selv den mest hardcore krimifan. Kun 99,95 kr. i din boghandler – eller 119,95 lige her.
Del gerne

En tanke om “Dalby får slettet nederlag i UFC! Modstander taget for doping”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *