Dalby har set nattens modstander an og sender en advarsel

Hele MMA-Danmark hepper med, når Nicolas Dalby i nat atter går i buret. Foto: @cagewarriors – Dolly Clew

Nicolas Dalby har en advarsel til Daniel Rodriguez. Dalbys hænder har det rigtig godt og er klar til at hagle slag afsted.

Dalby og Rodriguez stod i går ansigt til ansigt for første gang. Dalby havde Dannebrog over skuldrene og blikket stift rettet på sin modstand. Der var ingen håndtryk, men begge lavede et respektfuldt nik til den anden. Dalby har respekt, men han er ikke skræmt og giver en advarsel på forhånd.

– Mine hænder har det rigtig, rigtig godt, siger Nicolas Dalby til Dkfight.

Rodriguez viste i sin seneste kamp, at han kunne tage rigtig mange slag. Et sving sendte ham i gulvet i første omgang, og modstanderen overdængede straks Rodriguez med slag, men alligevel formåede amerikaneren at komme op, og i stedet stoppede han sin modstander.

Heldigvis er Dalbys hænder klar på at sende endnu flere slag afsted.  

– Han bliver ikke nem at stoppe. Men hvis det kræver 25 slag i træk, så er der plads til det.

Sådan her så det ud, da Rodriguez og Dalby mødte hinanden.

https://twitter.com/UFCEurope/status/1329865400767672324?s=20

Dalby har set en mulighed mod Rodriguez

Oprindeligt var Orion Cosce modstanderen til UFC 255. Men han blev skadet, og i stedet blev kampen mod Daniel Rodriguez, der også havde en modstander, der trak sig med en skade.

Og byttet med Rodriguez i stedet for Cosce vækker kun begejstring.

– Jeg tænkte fedt. Han kommer til at lave en mere seværdig kamp.

– Han kommer for at slås og for at være en del af en kamp, hvor der er masser af action. Og det giver mig muligheder for at kunne afslutte.

Hvad tænker du på?

– Jo mere offensiv en fighter er, desto flere åbninger kommer der, konstaterer Dalby.

– Han har en ret oprejst stil. Han har også en baggrund fra Muay Thai. Han er en udpræget striker, og wrestling er helt klart hans svaghed.

– Han lader sig nemt trække ind i et slagsmål. Han kan godt lide at bytte slag. Bliver han slået, så vil han give igen lige med det samme.

Det bliver med garanti et brag, når disse to mænd tørner sammen. Foto: @ufc

Det fjollede spørgsmål

Dalby er ikke den eneste, der har sendt en advarsel. Rodriguez er sikker på, at han vil stoppe danskeren.

– Jeg skal bare ud og kæmpe en dominerende kamp. Jeg kommer til at afslutte kampen, så hurtigt jeg kan. Jeg vil bare være tålmodig og lad ham komme til mig.

– Jeg ved, at jeg vinder på knockout, det er bare et spørgsmål om hvornår i kampen, har Daniel Rodriguez udtalt til ufc.com.

DALBY: DET HER BETYDER LØRDAGENS UFC-KAMP FOR MIN KARRIERE

Daniel Rodriguez har haft 14 kampe. Han har et nederlag, der kom på en split decision. Resten har han vundet. Syv på KO/TKO, fire på submission og to på point.

Vil du prøve at stoppe ham eller blive det en kamp, der går tiden ud?

– Det er et fjollet spørgsmål, for alt kan ske, siger Nicolas ‘Lokomotivo’ Dalby med et smil, og gør det klart, at han er klar på tre hårde omgange.

– En af mine forcer er min udholdenhed. Jeg er her for at vinde den her kamp. Det er lige meget hvordan. Det vigtigste er, at jeg vinder.

– Jeg vil gerne vinde kampen overbevisende, og det kunne være fedt, hvis det blev sluttet af på et smukt head kick.

Reklame: Træf de rigtige og mest sikre beslutninger. Køb her – 184,95

UFC 255 afholdes i UFC’s egen bygning, der hedder APEX, og som ligger lidt uden for Las Vegas. I APEX står en fast octagon. Men den er mindre end et normalt bur.

VIDEO: EFTER I NAT KAN OND MEGAKAMP BLIVE EN REALITET I BELLATOR

– Det er ikke noget problem. Nu har jeg ikke målt det med en tommestok, men jeg tror, at det er samme størrelse som i Cage Warriors, fortæller Dalby, der har haft syv kampe hos Cage Warriors i sin karriere.

– Og det kan godt være, at det er et mindre bur, men det er helt sikkert større end i Rumble Sports, griner Dalby med henvisning til sin klubs lokaler.

Reklame: Støt Nicolas Dalby i UFC – køb en T-shirt her.

Og til sidste en god advarsel. Husk at sætte vækkeuret. Nicolas Dalby går ifølge Viaplay i buret klokken 2 natten til søndag.

Reklame: Kastaniens DNA blev nomineret til årets krimi i 2019. Kun 99,95 kr. i din boghandler – eller 119,95 lige her hos saxo.com.

Del gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *