Yes! Dalby vinder i Las Vegas efter stærk og klog indsats

Nicolas Dalby vandt med hårde spark, kondition og klog taktik over favoritten, Daniel Rodriguez. Foto: @ufc

Nicolas ‘Lokomotivo’ Dalby kæmpede med en klog strategi og vandt fuldt fortjent over Daniel Rodriguez på point.

Nicolas Dalby fik en stor skalp i UFC, da han i nat ved UFC 255 vandt over Daniel Rodriguez i Las Vegas efter en klog og stræk indsats.

Den hårdtslående amerikaner havde vundet alle sine tre kampe i UFC, men Dalby fik slettet den statistik, og samtidig har bookmakerne måske tabt nogle penge, for de havde Rodriguez som en stor favorit.

Allerede under opvarmningen var danskeren i fuld fokus. Han viste glimt af forsøg på nedtagninger, og det blev også en af nøglerne i kampen.

Se herunder.

https://twitter.com/UFCEurope/status/1330305676032270338?s=20

Dalby kom først ind i APEX hallen til nationalmelodien “Der er et yndigt land” og med Dannebrog over skuldrene.

https://twitter.com/UFCEurope/status/1330318833517801472?s=20

I buret begyndte den berømte ring announcer Bruce Buffer at råbe kæmpernes navne op, og Dalby virkede fuld fokuseret på den opgave, der stod over for ham.

1. omgang med hård træffer

Kampen gik i gang, og med sin eminente sparketeknik indledte danskeren kampen fra distancen, og holdt sig fra at tage et regulært slagsmål med Rodriguez.

Og amerikaneren blev måske lidt for fokuseret på Dalbys spark, for lige pludselig krydsede danskeren med en højre, der næsten sendte Rodriguez i gulvet. Fremragende sekvens.

Se slaget herunder.

https://twitter.com/UFCEurope/status/1330320368742129665?s=20

Dalby fortsatte sin taktik med at kæmpe fra distancen, og flere gange slog Rodriguez huller i luften, når Dalby fjernede sig fra slagene.

Amerikaneren kom dog godt igen de sidste 30 sekunder, og fik Dalby presset tilbage.

Alt i alt en lige omgang, men Dalby var mest agressiv.

2. omgang med klog taktik

Dalby fortsatte med at kæmpe fra distancen, og Rodriguez forsøgte med en nedtagning. Det endte i stedet med en clinch, hvor Dalby fik en træffer ind på vej væk.

Dalby havde måske mærket, at Rodriguez ikke havde en stor styrke i clinchen, for kort efter forsøgte Dalby selv med en nedtagning. Den kom ikke, men han virkede stærkeste i clinchen.

Samtidig begyndt Dalby at leve op til sit øgenavn: “Lokomotivo”. Amerikaneren hev efter vejret, mens Dalby kørte på. Men med fornuft. Og Rodriguez ligende en mand, der stod i en kamp, der var blevet helt anderledes, end havde regnet med.

Dalby ramte flere gange med sine spark og forsøgte i slutningen af omgangen med endnu en nedtagning. Den kom ikke, men det betød, at Rodriguez fik respekt for Dalbys nedtagningsforsøg.

3. omgang med dansk overskud

I starten af omgangen var Dalby tæt på at ramme med en hård træffer. Og igen holdt danskeren sin distance. Hvilket helt klart var til hans fordel.

Det var konstant Dalby, der gik frem. Dalby fintede nedtagninger og Rodriguez virkede forvirret. Samtidig stod amerikaneren på flade fødder, mens Dalby fødder fløj gennem luften med spark.

Dalby forsøgte med flere nedtagninger. Desværre kom den aldrig, men han var helt sikkert den aggressive, og den kendte kommentator Joe Rogan fastslog, at Dalby vandt den tredje omgang.

Rodriguez løftede armen i vejret, da kampen sluttede, men det var alt for tidligt. Se herunder.

Vandt med alle dommerstemmer

Kæmperne stod klar med kamplederen imellem sig, og Bruce Buffer råbte afgørelsen op: “30-27, 29-28, 29-28 and the winner Nicolas ‘Lokomotivo’ Dalby!”

Dalby var naturligvis mega glad, og Rodriguez så en smule overrasket ud, men de to kæmpere takkede høfligt hinanden for kampen.

Se den glade Dalby herunder.

Lige efter kamp en gav Dalby denne reaktion.

https://twitter.com/UFCEurope/status/1330332992934436864?s=20

Lyn-analyse af kampen

Det var helt klart en tæt kamp, og på udebane i Las Vegas mod en amerikaner skal der stadigvæk noget til at få sejren på point. Og Dalby vandt den klart. Rodriguez fik aldrig gang i det slagsmål, han ønskede – og det var Dalbys kloge taktik, der sikrede det.

DALBY KLARER VÆGT – OG MODSTANDEREN HAR BARSK FORUDSIGELSE

Sejren er vital for Dalby. For det første bringer det ham højt op på ranglisterne, og han kan hurtigt komme i spil til en større kamp.

For det andet fik han oprejsning fra kampen på Fight Island, og for det tredje er der sikkert en kontraktforhandling med UFC inden længe, der ville et nederlag i nat måske være endt med at exit fra det største forbund i verden.

Reklame: Kastaniens DNA blev nomineret til årets krimi i 2019. Kun 99,95 kr. i din boghandler – eller 119,95 lige her hos saxo.com.

Del gerne

2 tanker om “Yes! Dalby vinder i Las Vegas efter stærk og klog indsats”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *