Disse ord sætter Dalbys modstander på nederlaget i nat

Daniel Rodriguez og Nicolas Dalby ansigt til ansigt ved indvejningen i fredags. Foto: @ufc

Daniel Rodriguez fandt Nicolas Dalbys sejr i nat tvivlsom, men amerikaneren måtte se nederlaget i øjnene på sit hotelværelse.

Med en tydelig skramme under øjet, satte Daniel Rodriguez ord på nederlaget til sin danske overmand. Amerikaneren sad i en hvid T-shirt på sin seng på et hotelværelse og lavede et statement til sin profil på Instagram.

– Dalby vandt kampen. Antageligvis, kan man sige. Hvis du kigger på tallene, så vil jeg sige, at jeg vandt.

Rodriguez har ret i, at der kan findes tal, der vil bakke hans påstand op, men Dalby var den mest aggressive i det meste af kampen, og alle tre dommere ved UFC 255 i Las Vegas havde ’Lokomotivo’ som vinder.

Billede
Her er dommersedlerne fra opgøret mellem Rodriguez og Dalby. Foto: @ufc

Rodriguez virkede skuffet, men ikke rasende, da Dalby fik rakt armen i vejret af kamplederen, efter afgørelsen blev annonceret.

Se herunder.

Vil komme tilbage stærkere

Rodriguez var favorit op til kampen. Han fik sin debut i UFC i februar og havde kæmpet tre kampe i verdens største forbund før kampen mod Dalby.

Amerikaneren havde vundet alle tre kampe, men danskere gav ham det første nederlag i UFC.

– Det er, hvad det er. Jeg er stadigvæk i UFC, og jeg vil stadigvæk kæmpe. Jeg vil stadigvæk levere et røvfedt show, sagde han på Instagram.

YES! DALBY VINDER I LAS VEGAS EFTER STÆRK OG KLOG INDSATS

– Måske gjorde jeg ikke nok i dommernes øjne denne gang. Men, fuck det, det er, hvad er det, og jeg kommer tilbage stærkere.

Nicolas Dalby sagde på pressemødet efter kampen, at det var meget tæt opgør. Han mente, da kampen lige var slut, at afgørelsen ville blive 50-50. Han mente, at der var nogle åbninger i kampen, han ikke fik udnyttet, men naturligvis var han tilfreds med sejren.

Se hele interviewet til pressemødet herunder.

Nicolas Dalby har nu vundet 19 kampe, tabt 3, én er endt uafgjort og to kampe er erklæret no contest.

Reklame: Kastaniens DNA blev nomineret til årets krimi i 2019. Kun 99,95 kr. i din boghandler – eller 119,95 lige her hos saxo.com.

Del gerne

2 tanker om “Disse ord sætter Dalbys modstander på nederlaget i nat”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *