Endelig! Første MMA-kamp med en dansker i 2021 er på plads

Jonas Mågård pryder plakten til det kommende stævne i Polen. Credit: FEN

Der har været stille i dansk MMA i 2021. Men nu blæser det igen, og en dansker skal atter i aktion, når Jonas ’Shark’ Mågård forsvarer sin titel hos det polske forbund, FEN.

Jonas Mågård leverede en fremragende præstation, da han i slutningen af november vandt på udebane i Polen, og samtidig erobrede han bæltet i bantamvægt hos forbundet FEN.

Og den 28-årige dansker hviler ikke på triumfen. Han er klar til et hurtigt titelforsvar.

Reklame: Kastaniens DNA blev nomineret til årets krimi i 2019. Kun 99,95 kr. i din boghandler – eller 119,95 lige her hos saxo.com.

D. 27. marts i byen Lodz skal han atter i buret, som er det samme sted, hvor han vandt i november. Hvem han skal møde er endnu ikke offentliggjort. Dkfight har været i kontakt med Jonas Mågård, men han vil gerne vente med at give et interview indtil modstanderen er blevet meldt ud.

Der er dog ingen tvivl om, at Jonas Mågård ser frem til kampen. Det fastslog han på Facebook i dag.

Time to release the SHARK 🦈Who is with me March 27th #teamshark📸: @akiravisuals #champ #fight #mma #poland #denmark #fen #sweden #bjj #kickboxing #boxing #k1 #wrestling #fit #vegan

Slået op af Jonas "Shark" Mågård. MMA FighterMandag den 22. februar 2021

Forrig kamp endte i en skandale

FEN har gjort en optakttrailer klar til det kommende stævne. Se herunder:

Jonas Mågård har været inde i en forrygende stime. Han har vundet 11 af sine seneste 12 kampe. I sine fire sidste kampe har han slået modstandere med en positiv rekordliste.

Jonas Mågård fik stor opmærksomhed blandt de polske mma-fans, da han vandt over polakken, Sebastian Romanowski.

For det første blev Romanowski sat på plads i alle fem omgange, og for det andet valgte kamplederen faktisk at stoppe polakken, hvorefter han startede kampen igen. Det fik Mågård til at kalde dommeren korrupt.

Læs og se hele sagen her.

Forhåbentlig kommer der snart flere datoer på danskere i aktion. Forleden teasede Nicolas Dalby for en kamp i horisonten, men intet er officielt på plads endnu.

LÆS OGSÅ: SÅ MASSIVT ET SPRING TAGER DALBY PÅ RANGLISTERNE EFTER SEJR I UFC

Del gerne

En tanke om “Endelig! Første MMA-kamp med en dansker i 2021 er på plads”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *