Oversigt: 2020 slutter af med danske topkampe på plakaten!

Disse fire seje personer har en kamp på plads i 2020. Credit: Dolly Clew/Cagewarriors, Danish Fight Night og FEN.

Resten af 2020 bliver særdeles interessant for danske fans af kampsport. Både i MMA og boksning er der dansk deltagelse i mange store kampe i udlandet.

Der er mindre end to måneder tilbage af 2020. November og december. Regn, regn og corona.

Og så lidt mere regn, ingen sol og en konstant kold vind. Sikke en trist tid…men hey! Heldigvis er der masser af fed kampsport med dansk deltagelse! Hurra!

Her er en oversigt over de store, professionelle kampe, der ligger fast.

Glismann vs. Abdouraguimov – torsdag d. 5. november.

Dkfight har allerede skrevet om kampen, der kan rykke massivt ved Louis Glismanns karriere, hvis han vinder.

Læs om modstanderens styrker og svagheder herunder:

BRAGET PÅ TORSDAG: GLISMANN MOD ABDOURAGUIMOV BLIVER ET TOPOPGØR MELLEM TO SUPERSPECIALISTER I SUBMISSIONS.

Reklame: Kastaniens DNA blev nomineret til årets krimi i 2019, og den vil overraske selv den mest hardcore krimifan. Køb den her.

Dalby vs. Cosce – lørdag d. 21. november

Nicolas Dalby skal rejse sig efter sit ærgerlige nederlag på Fight Island, hvor han tabte på submission i første omgang.

Og man må sige, at det kan gå stærkt i MMA. I foråret havde han en kamp mod Danny Roberts, der var sat som co-main event til UFC Fight Night i London. Stævnet blev aflyst på grund af corona, og nu er hans kommende kamp sat som den første i early prelims.

Modstanderen Orion Cosce er ubesejret og har vundet samtlige sine syv kampe før tid. Læs meget mere om Cosce herunder:

WAUW! NICOLAS DALBY MØDER UBESEJRET KNOCKOUTKONGE TIL UFC 255 I LAS VEGAS

Mågård vs. Romanowski – lørdag d. 28. november

Jonas Mågård var senest i aktion i marts i Manchester til et Cage Warriors stævne. I kampen mødte han englænderen, Liam Gittins, der havde vundet alle sine fem kampe, men Mågård styrede fuldstændig kampen og vandt fuldt fortjent på point.

Nu skal han til Polen og kæmpe i byen Lodz på stævnet FEN 31. FEN står for Fight Exclusive Night og er et polsk forbud.

Mågårds kommende modstander har vundet 14 kampe, tabte 8 og kæmpet en uafgjort. Kampen er co-main event på stævnet, der faktisk har to kampe som co-main events.

Mågård og Sebastian Romonowski kæmper om det ledige bælte i bantamvægt hos FEN.

Reklame: Perfekt julegave – kun 99,95 kr. i landets boghandlere.

Mahfoud vs. Serrano – fredag d. 11. december

Sarah Mahfoud skal ud i en utrolig hård kamp mod Amanda Serrano fra Puerto Rico. Hvis Mahfoud vinder kampen, så er hun i spil til årets sportspræstation i Danmark.

Serrano er mester hos WBO og Mahfoud hos IBF. Hvor kampen skal bokses er endnu ikke afgjort, men Serrano har haft 40 kampe. Hun har vundet 38 – heraf 28 på KO/TKO – tabt en og bokset en uafgjort.

Amanda Serranos eneste nederlag er helt tilbage til 2012, hvor hun i Sverige tabte til svenske Frida Wallberg.

SARAH MAHFOUD JUBLER OVER KÆMPE VM-KAMP OG LÆGGER DINA THORSLUND PÅ KØL

Flere kan komme i kamp i 2020

Lige nu er Mark O. Madsen i Las Vegas, hvor han er i en benhård træningslejr. Han vil meget gerne i buret igen inden året er omme, har han fortalt til Dkfight.

MARK O. MADSEN: HÅBER PÅ KAMP I DECEMBER MOD DENNE KNALDHÅRDE MODSTANDER!

Det kan godt lade sig gøre, men så skal der næsten være en kamp klar, der ikke er blevet officiel endnu. Mark O. Madsen skal bruge 5 til 6 uger på at komme i vægt, det vil sige, at en kamp i december kan blive en mulighed.

UFC Fight Night 186 er årets sidste stævne og ligger d. 19. december.

Damir Hadzovic er også i spil til en kamp, og han har på instagram ikke lagt skjul på, at han meget gerne vil i aktion igen. Se her.

Det samme gør sig gældende for Søren Bak. Han har haft en knæskade, men er helt klar. Han håber på, at han snart kan få sin anden kamp for Bellator meget snart. Se her.

Mads Burnell kunne også være en mulighed. Han vandt meget overbevisende i sin debut i Bellator d. 10. oktober, og han kan formentlig også være klar til en kamp mere, hvis muligheden skulle byde sig.

LÆS OGSÅ: GIK DU GLIP AF MADS BURNELLS DEBUTSEJR PÅ TKO I BELLATOR? SE HELE DEN KORTE KAMP HER!

Joakim Jankovic, der kæmper hos forbundet Brave CF, kan også være en mulighed. Brave CF har flere stævner tilbage resten af året.

GRIMT SYN: JOAKIM JANKOVIC HELT BEVIDSTLØS EFTER NEDERLAG I BRAVE CF 38

Hvis ingen af de omtalte kæmpere kommer i aktion i 2020, så kan man bare sige, at der er noget at se frem til i 2021. Yeah!

Del gerne

En tanke om “Oversigt: 2020 slutter af med danske topkampe på plakaten!”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *