Tag-arkiv: FEN31

Video: Kæmpe skandale, da Jonas Mågård vandt titel i Polen!

Kamplederen stoppede kampen, Mågård troede han vandt, men sådan gik det ikke. Foto: @FEN

Jonas Mågård vandt lørdag aften titlen i bantamvægt hos det polske forbund FEN. Men kampen vil blive husket for en kæmpe skandale.

Skandale. Så enkelt kan det siges.

Jonas Mågård var fremragende mod sin polske modstander, Sebastian Romanowski, og i tredje omgang sendte han polakken i dybt groggy i gulvet.

Mågård var straks over sin modstander og sendte en byge af slag afsted. Det fik kamplederen til at stoppe kampen. Naturligvis stoppede Mågård sine slag, men straks efter satte kamplederen igen kampen i gang!

Officials havde åbnet op ind til buret, men måtte skynde sig at lukke det til igen. Selv nummerpigerne sad og rystede på hovedet.

– Jeg kommer til Polen, kæmper mod hjemmebanefavoritten i fem omgange af fem minutter, samt en korrupt kampleder, beklager, men det viser, hvad jeg er lavet af, sagde Jonas Mågård, da han blev interviewet efter kampen.

– Jeg mærkede kamplederens hånd på min ryg, og jeg troede, at kampen var slut. Selv buret blev åbnet. Men det er, hvad det er. Jeg er nød til at kæmpe, så jeg kan tage folks fucking hoveder af, og det var jeg klar på.

– Det havde selvfølgelig set bedre ud på min rekordliste med en knockoutsejr, men jeg tager meget gerne denne sejr uanset hvad.

Se den vanvittige situation og skandale i klippet herunder.

Jonas Mågård leverede en fantastisk kamp

På trods af skandalen, så står Jonas Mågård tilbage med en utrolig præstation, hvor han dominerede i samtlige fem omgange.

Sebastian Romanowski fik i første omgang afværget en nedtagning, og var i stedet tæt på at fange Mågård i en guillotine choke. Men bortset fra det, så blev der sat et rød-hvidt dansk stempel i hovedet på polakken.

LÆS OGSÅ: SÅ MASSIVT ET SPRING TAGER DALBY PÅ RANGLISTERNE EFTER SEJR I UFC

Mågård fik igen og igen taget Sebastian Romanowski ned. Og polakken havde meget svært ved at komme op. I trejde, fjerde og femte omgang kan han ikke op, når først Mågård fik ham ned.

I den stående del af kampen virkede Mågård klart til at have mest punch i næverne, og han ramte flere gange Sebastian Romanowski med hårde hooks. Især det, der sendte polakken i gulvet i tredje omgang.

Det var en regulær mandfolkpræstation i fem omgange, og det må også være en vigtig lektie for Mågård. Nu har han prøvet en kamp på fem omgange, og han ved, at han har en tank, der kan klare distancen.

Reklame: Kastaniens DNA blev nomineret til årets krimi i 2019. Kun 99,95 kr. i din boghandler – eller 119,95 lige her hos saxo.com.

Hvad nu Mågård?

Jonas Mågård blev spurgt, hvad fremtiden er for ham? Han gav ikke et klart svar. Men ded den præstation han viste, og med den præstation han leverede i marts i Cage Warriors, så må næste skridt være et af de store forbund. Måske Bellator eller UFC.

LÆS OGSÅ: MÅGÅRD I INTENS INDVEJNING I POLEN – ANDRE I REGULÆR SLÅSKAMP

Belletor virker nok mere realistisk end UFC, men det er slet ikke umuligt med UFC. Umiddelbart har Bellator betalt mere til de europæiske kæmpere, og Bellator laver stævner i Europa, hvad UFC ikke har gjort siden coronakrisen startede.

En ting er sikkert. Jonas ‘Shark’ Mågård fik en kæmpe skalp på sit CV, og kan kalde sig champ i bantamvægt hos FEN. Sådan!

Sebatian Romanowski og Jonas Mågård. Kampplakaten til FEN 31. Foto: @FEN

Mågård i intens indvejning i Polen – andre i regulær slåskamp

Mågård kan få titlen som champ hos det polske forbund FEN, hvis han vinder. Foto: FEN – instagram

Jonas Mågård sendte et yderst nedstirrende blik til polske Romanowski til indvejningen, der også bød på et ægte intens brawl.

Jonas ‘Shark’ Mågård ramte præcist kravet til bantamvægt ved indvejningen før FEN 31 i den polske by Lodz. Han vejede 61,2 kg, der er den tilladte vægt, og da der kæmpes om titlen hos FEN, måtte vægten ikke overstiges. Mågård kunne i afslappet stil vise musklerne frem, men kort efter blev stemningen mere intens.

For bagefter stod danskeren ansigt til ansigt med sin modstander, Sebastian Romanowski. Der var ingen håndtryk, og polakken gik meget tæt på Mågård, som stod med hænderne løftet op.

LÆS OGSÅ: SÅ MASSIVT ET SPRING TAGER DALBY PÅ RANGLISTERNE EFTER SEJR I UFC

Sådan stod de i nogle sekunder, og så trådte danskeren et lille skridt frem, så de nærmest ikke kunne komme tættere på hinanden før de stødte sammen.

Den 30-årige Romanowski smilte lidt, og kort efter var seancen slut, hvorefter de gik væk uden skærmydsler.

Se deres møde ansigt til ansigt herunder. Det begynder 15.55 i klippet.

Titelkampen er ukendt territorium

Det er første gang, at Mågård skal i kamp i Polen, og det er første gang, at han skal i buret, hvor kampen er sat til fem omgange, da det er en titelkamp.

Tiden må vise, om konditionen rækker til fem omgange. Det tyder alt på. Mågård har vundet ti af sine seneste elleve kampe.

I marts havde han en kamp mod engelske Liam Gittins ved Cage Warriors 112. Gittins havde en rekordliste, der sagde ubesejret i fem kampe, men efter mødet med dansken var der tilføjet et nederlag.

Se kampen herunder, som Mågård dominerede og vandt på point.

Vidste ikke, at det blev en titelkamp

Da Jonas Mågård fik tilbudt kampen, var han ikke klar over, at det var med titlen på højkant. Det fremgår af det interview, som FEN har lavet med danskeren i Polen. Se hele interviewet herunder.

Men han kender sin modstand, og Mågård er sikker på, at Sebastian Romanowski har masser af hjerte. Med andre ord: Det bliver en hård kamp.

Sebastian Romanowski har vundet sine seneste tre kampe. Alle på point. Hans styrker virker til at være i den stående del, og hvis Mågård kan få kampen på gulvet, så ser du ud til at være en klar fordel for danskeren.

Sebastian Romanowski har 14 sejre, 8 nederlag og en uafgjort kamp. Han står til at være 176 cm, men virkede lavere end Mågård til indvejningen, der er 173 cm.

Du kan se kampen på dette link. Stævnet koster omkring 60 kr., og hvis du køber fra det vedlagte link, så støtter du samtidig Jonas Mågård. Eller find link fra Mågårds Instagram lige her.

Stævnet starter kl. 20. Der er otte kampe på programmet, og Mågård er den tredje sidste.

Intens brawl til indvejningen

Hvis du skal se Mågårds kamp, så se også kampen inden da. For der er lagt op til en rigtig intens herrefight mellem Łukasz Borowski og Paweł Trybała.

LÆS OGSÅ: DISSE ORD SÆTTER DALBYS MODSTANDER PÅ NEDERLAGET I NAT

De to røg i totterne på hinanden til indvejningen, og det er sjældent, at vagterne tager så hårdt fat i kæmperne. Borowski blev ligefrem kastet hårdt i gulvet, mens Trybala fik talt vagterne til ro. Og de to kæmpere var altså ikke små fnug, de stiller op i light heavyweight.

Se situationen herunder.

Reklame: Kastaniens DNA blev nomineret til årets krimi i 2019. Kun 99,95 kr. i din boghandler – eller 119,95 lige her hos saxo.com.