Bak vandt suverænt i Bellator efter halvandet års pause

Søren Bak kunne juble, da sejren mod amerikanske Bobby Lee blev annonceret. Credit: Bellator

Søren Bak dominerede på gulvet og vandt helt sikkert i sit comeback mod en amerikansk modstander.

Det var halvandet år siden, at Søren Bak sidst var i aktion, men det var ikke til at se, da han i nat kæmpede mod amerikaneren Bobby Lee.

Bellator 261 foregik i byen Uncasvielle, og første omgang startede med en del stående slagudvekslinger.

Bak ramte med nogle calf kicks, men det gjorde Lee også. Ingen af kæmperne fik rigtig overtaget i den omgang, men Lees træner mente åbenbart, at hans kæmper var bedre på gulvet end Bak.

Det var en forkert vurdering og desværre for Bobby Lee, så troede han på det.

I anden omgang fik Bak overtaget på gulvet, hvor han fik låst sin modstander i en body triangle. Lee kæmpede længe for at vriste sig fri og til sidst lykkedes det. Men der havde Bak allerede vundet omgangen.

I tredje omgang forsøgte Lee med en nedtagning fra start, men han var i stedet tæt på at give nakken væk. Han slap ud, men Bak fik påny sin modstander i en body triangle, og den holdt han hele omgangen ud, hvor sejren virkede sikker.

Lee var tydeligvis skuffet, da de to kæmpere kort talte med hinanden, inden afgørelsen kom. Den ene dommer gav Bak sejren med 30-26, mens de to andre gav Bak sejren med 29-27.

Og så kunne der jubles. Se herunder.

Bak dominerede statistikken

Ifølge Bellators statistik, var Søren Baks dominans ikke til at tage fejl af. Det var også tæt på at ende med en sejr på submission, da han næsten fik rigtig fat rundt om amerikanerens hals i tredje omgang fra sin position i body triangle, men Bobby Lee kom fri.

Fremfor alt var det en vital sejr for Søren Bak, der måske kan være på vej ind i rangeringen hos Bellator. Han har vundet begge sine kampe i det store forbund, og rekordlisten siger nu 15 sejre og et nederlag.

Sådan her så kampstatistikken ud. Ingen tvivl om sejren. Credit: Bellator.

Se hele kampen med Søren Bak i klippet herunder. Det er den første kamp på stævnet.

Del gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *