Mark O. Madsen dybt berørt ved pressemøde før UFC-kamp

Mark O. Madsen skal møde MMA-legenden, Clay Guida, på lørdag. Credit: UFC

Mark O. Madsens stemme skælvede og tårerne pressede sig på, da han deltog i et pressemøde i Las Vegas inden lørdagens storkamp mod Clay Guida.

Det seneste halvandet år har været en hård tid for Mark O. Madsen. Han har offentligt fortalt om hans kones kamp med multipel sklerose, og da han fortalte om sygdommen til de amerikanske medier, blev danskeren meget bevæget.

For braget mod Clay Guida er langt mere end en kamp i buret.

– Denne kamp, denne mulighed, skal bevise for mig, og endnu mere vigtigt for min kone, at vi ikke vil lade en sygdom afgøre noget som helst i vores liv.

– Min kone har en kronisk sygdom, som hun skal leve med resten af sit liv, og som jeg, som hendes mand, skal leve med resten af mit liv. Og en af hendes store bekymringer med sygdommen, var, at den ville føre til, at jeg ikke kunne kæmpe mere. Den ville betyde, at vi ikke længere havde de muligheder, vi havde før.

Mark O. Madsen måtte lige trække vejret dybt og forsatte så med tårer i øjnene.

– Det her handler faktisk om at bevise, at hvis vi tror og drømmer – på trods af en sygdom – så kan vi overkomme det og jagte drømmen. Så det her handler om at bevise for min kone, at alt stadigvæk er muligt.

Du kan se hele interviewet med Mark O. Madsen herunder. Den omtalte del af interviewet begynder ca. 3.35 i klippet.

Reklame: Kastaniens DNA blev nomineret til årets krimi i 2019. Koster blot 119,95 kr. lige her hos saxo.com.

Del gerne